Jyllands-Posten 2004

God dansk mad på havnen

Restauranten med det spøjse navn Kohalen er andet og mere end den havneknejpe, en uindviet forbipasserende kunne forveksle den med. Det er her, stamkunder og forretningsfolk sætter hinanden stævne. Men vi andre er også velkomne.

For enden af Jægergårdsgade – helt ude i den østlige ende, på den anden side af Kystvejen, ligger en restaurant, der ikke gør megen ydre stads af sig. Når man også tager beliggenheden i betragtning, kan man ikke bebrejde et forudsætningsløst familiemedlems reaktion: “Kohalen – er det ikke en havneknejpe? Er det et sted for pæne mennesker?”

Jovist, det er et sted, hvor pæne mennesker ikke alene kan komme, men faktisk også gør det.

Restauranten med det spøjse navn serverer alle ugens hverdage god dansk mad til rimelige priser for en lang række stamkunder blandt havnens erhvervsdrivende og stundom også for turister fra resten af byen og oplandet, som lægger vejen forbi, og som har opdaget, at Kohalen er et glimrende spisested.

Navngivet af folket

Det lidt sære navn er ikke opfundet af nogen restauratør, men af folkeviddet. Faktisk forsøgte en restauratør efter en modernisering i 1973 at ændre navnet til “Kvægtorvets Cafeteria og Bodega”, men sådan kuer man ikke folkets vilje. Stamgæsterne blev ved med at kalde stedet for Kohalen, og i forbindelse med et ejerskifte i 1987 blev det officielle navn “Retaurant Kohalen.”

Restauranten blev etableret i 1907 som “Restauranten på Kvægtorvet” og bespiste slagtere, dyrlæger, landmænd og kreaturhandlere. I tlknytning til restauranten var en frokoststue, hvor chauffører og andre ansatte kunne spise deres medbragte madpakker, og denne afdeling blev i folkemunde kaldt kohalen. Efterhånden udvidedes denne betegnelse til hele restauranten, og sådan er det så den dag i dag. Forsøg på navneforandring er slået fejl, og restauratøren gør stolt en dyd af nødvendigheden.

Halvt værtshus

Restaurant Kohalen er i dag en mellemting mellem en restauration og et værtshus, forstået på den måde, at den daglige åbningstid mandag til fredag er fra klokken 10 til 18, men køkkenet lukker klokken 15.

De sidste tre timer er der altså kun drikkevarer på bordet.

Dagens tilbud præsenteres på en skiltestander foran indgangen. Den dag, JP Århus ankom ved frokosttid, drejede det sig om pariserbøf til 72 kr. og en platte med blandt andet sild, mørbradbøf og ost til 112 kr.

Indenfor understreges værtshusstemningen af de tonede, brunlige råglasruder. Stemningen er allerede høj, snakken går lystigt, og restauratøren tager venligt imod.

På bordene ligger plasticlaminerede spisekort med 21 forskellig retter til priser fra 28 til 112 kroner. Klassikerne er der: Dansk bøf med løg, stjerneskud, flæskeæggekage, mødbradbøf, engelsk bøf, wienerschnitzel, gammel ost og pandekager med is.

Ugens menuer er skrevet med kridt på en tavle vis a vis baren. I denne uge drejer det sig om henholdsvis peberbøf, hakkebøf, kotelet, karbonade og stegt flæsk med persillesovs.

Drikkevarerne er øl, vand og snaps – af sidstnævnte 14 forskellige – og alle fra Aalborg.

Dagens ret

Vi bestilte indledningsvis to store fadøl (31 kr.), wienerschnitzel og dagens ret, pebersteak (udtalt på cafeteriaengelsk: peberstiiiik). Begge til 112 kroner.

Peberbøffen blev serveret med grønne asparges, gulerødder, blomkål, pommes frites, en god, brun sovs og et dygtigt lag groftkværnet, sort peber. Ikke noget med madagascarpeber og den slags her. Kødet var mørt og godt, men havde fået lige et minut længere på panden end helt ideelt. Sandsynligvis okseinderlår.

Wienerschnitzlen bev serveret på helt klassisk vis med grønne ærter, ansjos og peberrod anrettet på en citronskive og dertil smørstegte kartofler. Og hvilke kartofler. Faste og lige tilpas. Kødet var nok en anelse tyndt skåret, men til gengæld var det rigtigt kalvekød og ikke skinkekød, som billigere restauranter en gang imellem snyder med.

En svingende skål smørsovs er fristende, men skal af flere grunde doseres med omtanke: Vægten og kolesteroltallet.

Klassikere

Til afslutning valgte ledsageren rugbrød med gammel ost og rom (46 kr.). Osten var lovlig mild efter ledsagerens smag, og rommen, der blev serveret som tilbehør i en lille eddikeflaske, gav ikke det rette bid til ganen, så hun måtte bestille en snaps (18 kr.) for at opnå den nødvendige styrke. Anmelderen valgte en anden klassiker – friturestegt camembert med syltetøj (44 kr.).

Ledsageren sluttede af med en kop kaffe til 10 kr. og et nøddehorn, lunt og formentlig friskbagt, til 20 kr.

Anmelderen snuppede i mellemtiden en øl til, og trods ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke at få regningen op over 500 kroner. 496 kr. kom vi af med.

Sammen med en venlig, kompetent og opmærksom betjening lever Kohalen helt op til mottoet på skiltet ud mod gaden: god dansk mad. Hverken mere eller mindre.

Hvor er oksehalen?

Et enkelt spørgsmål trængte sig imidlertid på: Hvorfor er der hverken oksehaleragout eller oksehalesuppe på kortet, når restauranten nu hedder Kohalen.

»Kommer snart,« bedyrede restauratøren. Når efteråret stunder til, vil disse kraftige retter igen være på kortet, men om sommeren er der simpelthen ikke efterspørgsel. Kohale eller ej.

Original anmeldelse: Jyllands-posten.dk

Anmelder: Tage Clausen

Stjerner: ♥♥♥

Dato: 29. juli 2004