Madanmeldelse: Kohalen
Kohalen laver den skønneste, traditionelle danske mad og er et herligt sted at hænge ud.
Kohalen er autentisk og man fornemmer ligesom en tidslomme fra de gamle dage, hvor kvæghandler klasker hinandens i hænderne på pladsen, når de indgik en handel. Eller man kan forestille sig en chauffør, som sidder og spiser sin madpakke i frokoststuen.
Den, der i dag er restaurant og serverer »Herre-god« mad.
Lidt sommerkåd, der var jo flere, som sad ud og spiste, havde vi en forventning, om at vi lige skulle have en sild før vores hovedret. Men ak hjertet – eller skal vi sige maven – løb af med os da vi bestilte silden. Vi skulle også lige have en tartelet, og en lun leverpostej, og en roastbeef. Derefter måtte vi se, om der var plads til hovedretten. Tjeneren rystede på hovedet og mumlede noget om, at vi var bindegale, da vi nævnte, at bestillingen blot var tænkt som små forretter.
Silden – en Christiansø pigens sild – blev serveret med rå æggeblomme, rå løg, store og små kapers. »Er det sol over Gudhjem,« spurgte min kammerat, mens jeg var ved at få en tår classic galt i halsen.
»Nej sgu da, det er med en røget sild. Denne helt perfekte sild kommer fra Christiansø, som godt nok er tæt på Bornholm. Bemærk: det er den røde, som er let krydderet under marineringen: sildens BMW,« svarede jeg.
Bortset fra det kunne jeg godt følge det med solen, og alt var lige som det skulle være.
Tartelet og leverpostej
Vi fik en tartelet. Den var flot anrettet med kontrastfarverne rød fra tomat, grøn fra persille og purløg og med salat ved siden. Smagen var dejlig fyldig uden at fyldet blev for fed. Perfekt med en klassisk tartelet som vor farmor lavede den.
Den lune leverpostej kom nu ind, med friskhed fra agurker, knasende ristet bacon, champignon og laurerbær blade på toppen. Ved først øjekast så det ikke ud, som det var noget særligt. Men den smagte rigtig godt som en hjemmelavet leverpostej skal smage. Desværre virkede det allerede her, som der ikke længere var plads til hovedretten i maven.
Hvorefter vi blev sat fuldstændig skakmat, da der kom en stor ret med to spejlæg og en del roastbeef. Kødet skjulte helt og aldeles rugbrødet. Roastbeefen var mild og dejlig. Hertil var der en lækker hjemmelavet sennepspickles, som gav en sur, sødlig smag og akkompagneret af revet peberrod fik vores ret højtbelagte smørrebrød masser af kant.
Tjeneren kom nu tilbage og spurgte, om han skulle sætte to af byens største pariserbøffer over. Mens jeg overvejende, hvordan jeg kunne blæse et ordentligt retræte, sendte jeg ham af sted efter to classic.
Da han kom tilbage, fik han mit bedst pokerfjæs:
»Du kammerat vi bliver nødt til at gøre det her rigtigt. Vi skal lige have en dessert.«
Ost til dessert
Vi gik altså til finalen. Min kammerat fik ristet camembert på et stykke toastbrød med solbærsyltetøj. Camemberten var varm og flød smeltende fyldigt ud over brødet.
Jeg fik en gorganzola serveret klassisk med rå æggeblomme, rå løg og smørristet rugbrød. Gorganzolaen var af den lidt mildere slags, og det gjorde ikke så meget for jeg var ved at flække. Der var jo igen tale om ret pæne store portioner. Derfor er overskriften Herre-god mad.
Lige som mange af de andre måske lidt ældre gæster, nød vi begge at spise på Kohalen. Der er intet man kan sætte en finger på. Her er man 100% tro mod sit koncept. Det holder hele vejen, og handler om at lave klassisk dansk mad. Derfor skal de også have fire meget store stjerne, som er det bedste, man kan få, for dette ukomplicerede koncept.
Jeg skal helt klart tilbage for at have min pariserbøf ved næstkommende lejlighed og jeg tager min svigerfar med.
Han elsker sådanne steder og den slags mad. Vi kom i alt af med 699 kr. hvilket var inkluderet 4 store fadøl og en sodavand.