Anmeldelser

Restaurant Kohalens julefrokost imponerer

Egentlig gik vi efter en almindelig, god frokost. Men da vi besøgte Restaurant Kohalen i bunden af Jægergårdsgade en lørdag i november, var der kun én valgmulighed fra menukortet:
Den store julefrokost.
Og den var i sandhed stor. Heldigvis var den også ualmindeligt velsmagende, og vi havde god tid. Det fik vi brug for.

Spisested siden 1907
Kohalen har ligget på adressen i over 100 år og begyndte som frokoststue og spisested for bl.a. medarbejderne på det nærliggende slagteri. Siden har stedet udviklet sig til en tidslomme med et køkken, der kan matche andre af byens bedste i kategorien “god dansk mad”. I dag kan man uden videre melde “alt reserveret” på en lørdag eftermiddag.

Et første kig på menuen kaldte på minder om danske juleklassikere, men som enhver, der har oplevet en gennemsnitlig julefrokost-buffet, kunne man også få bange anelser: Hvor ligger vi henne i forhold til lune retter produceret i store mængder?
Vi lå højt, viste det sig.

En hel flaske snaps på bordet
Men først det praktiske: Den søde, venlige og opmærksomme tjener gjorde opmærksom på, at hun nok ville få en travl dag. Derfor satte hun en hel flaske Linie Akvavit på bordet – “jeg får nok ikke tid til at komme og skænke for jer hele tiden, så jeg måler bare op, når I er færdige,” meddelte hun. Så var vi ligesom i gang.
Første fad på det fint opdækkede bord var nærmest en hel frokostservering i sig selv: Store fileter af marinerede islandske sild med hjemmelavet karrysalat, kapers og rå løg – og stegte sild i en lækker tomatsauce. Hertil hjemmebagt rugbrød med en god krumme og selvfølgelig smør og fedt på bordet.
Men vi var først lige begyndt.

Hold igen med brødet!
Næste fad ankom på den lille opsats midt på bordet: Friske rejer med stenbiderrogn og fire perfekt stegte, små fiskefileter. Dertil mere friskbagt rugbrød og smørstegte skiver af toast.
Det var her, at vi kom i tanker om det gode råd: Hold igen med brødet; det fylder alt for meget i maven.
På dette tidspunkt var vi egentlig mætte, men der ventede endnu seks retter, imens flere og flere forventningsfulde gæster indfandt sig og fik lydniveauet i restauranten til at stige.

Håndværk og lækkerier
Nu stod den på sprøde tarteletter med høns i asparges og et fad med mørbrad i en cremet sauce og toppet med bacon. Det var næsten for meget af det gode, men smagen af håndværk og lækkerier kunne stadig appellere til os.
Og bedst, som vi troede, at nu havde vi nået maksimum, kom endnu et fad på bordet: Perfekt stegte frikadeller med en grov sennep og hjemmelavet surt – og tilsvarende perfekt stegt ribbensteg med sprød svær og hjemmelavet rødkål.

“intet problem” – med et smil
Efter at have smagt på de fint anrettede lækkerier måtte en af mine medanmeldere tilkalde tjeneren igen: Ingen af os kunne klemme en bid mere ned, men idet han har et par hunde derhjemme, ville han gerne bede om en doggybag til resterne.
“Intet problem,” meddelte hun med et smil, “og så pakker jeg også lige risalamande, kirsebærsauce, ost og kiks til jer, så I kan tage det med hjem.”
Sikke en service på Kohalen, som siden 1998 har haft Rita og Jes Lausten i spidsen. Tjeneren gik formentlig hjem med nogle ømme fødder, men betjeningen var upåklagelig; effektiv, opmærksom, men aldrig påtrængende. Håndværket i køkkenet og på gulvet fornægter sig ikke. Her var ingen slinger i valsen. Vi tilbragte fire timer over frokostbordet på Kohalen, og vi kommer gerne igen. En juleklar anbefaling herfra.

Det spiste vi:
• Islandsk marineret sildefilet med hjemmelavet karrysalat, løg og kapers
• Lun stegt sild i tomatlage med bløde løg
• Rødspættefilet med hjemmelavet remoulade og citron
• Rejer med mayonnaise, stenbiderrogn, citron og asparges
• Tartelet med høns i asparges
• Mørbradbøf med champignon a la creme
• Frikadelle med stuvet hvidkål
• Ribbensteg med hjemmelavet rødkål og agurkesalat
• Risalamande med kirsebærsauce
• Brieost med druer, peberfrugt og kiks

Mindst fire kuverter – skal bestilles to dage før – mulighed for tilvalg
Mandag – fredag serveres en mindre juleanretning med seks retter for 268 kroner (mindst to kuverter).
Fredag aften og hele lørdag frem til jul serveres udelukkende julefrokost.

Stemningen:
Kohalen ligger i et stort lokale med bar samt et sidelokale med plads til endnu flere gæster, og med fuldt hus påvirker det lydniveauet, i takt med at glade gæster skyller maden ned med store fadøl og snaps og taler stadigt højere. Men her er hyggeligt og fyldt med en positiv og afslappet stemning.

Godt at vide:
Bordbestilling er en rigtigt god idé, og det foregår udelukkende telefonisk: 86 12 14 81.
Åbningstider: Mandag – lørdag kl. 11-18, køkken kl. 11.30-16 (men man er fleksibel med åbningstiderne, især i julefrokost-sæsonen).

Vurdering:
Man er ikke i tvivl om, at råvarerne er friske og maden hjemmelavet, lige fra de stegte sild til den håndrørte remoulade, de sprøde fiskefileter, fyldet i tarteletterne og ribbenstegen med sprød svær. Det aftvinger respekt og retfærdiggør en pris på 388 kroner pr. gæst for julefrokosten – plus drikkevarer. Den samlede regning for fire personer, der indtog syv store fadøl, seks gange Linie Akvavit, en citronvand (!) og to kander kaffe løb op i knap 2.400 kroner.

Guide – den sikre frokost I aarhus centrum

Hvis du vil være sikker på en god frokost i Aarhus Centrum, har vi et bud på 14 stabile spisesteder. Udvalget er bredt, men vi har taget dem med, som vi ved er sikre kort. De er forskellige på mange måder, men leverer alle god mad til en fornuftig pris. Betjening og stabilitet ligger i den bedste ende af skalaen. Der er helt sikkert også andre, som burde være med, men vi har kun koncentreret os om dem, vi kender og kan anbefale på nuværende tidspunkt. Vores lille frokostguide til Aarhus er mest tænkt til dem, som gerne vil prøve noget andet end de traditionelle og halvkedelige caféer og firmakantiner.

Restaurant Kohalen
Klassisk dansk frokost når det er bedst. Restaurant Kohalen hører med til inventaret i Aarhus – så let kan det siges. Kohalen er en ren frokostrestaurant. Der er åben mandag til lørdag – og kun til frokost. Kohalen er populær, og der er næsten altid fuldt hus. Det er dog ikke umuligt at få bord, men vi råder dig til at bestille bord et par dage i forvejen. I dag er Kohalen et af de mest populære frokoststeder i Aarhus – og det er uden tvivl. Kohalen er original – intet mindre end et klenodie i Aarhus. Restauranten hører til på havnen. Den har ligget der altid, og er en uundværlig del af miljøet.

Maden er den klassiske, danske frokost. Pariserbøffen har ry for at være den største i Aarhus, men ud over størrelsen så smager den også fantastisk godt. Kohalens hjemmelavede lune, stegte sild i tomatlage og med bløde løg er også en klassiker. Ellers er der smørrebrød på kortet, mørbradbøf og flæskeæggekage. En anbefaling af de store er også den ristede røget ål med lun røræg og purløg.

Klassisk frokost på kohalen

Restauranten på kvægtorvet
Efterhånden er tendensen, at man skal åbne nye restauranter, som er anderledes. De skal helst skille sig ud. Jo mere jo bedre. Det ligger lidt i tidsånden, at man helst ikke må ligne andre. Det med at kopiere andre er stadig meget brugt, bare ikke på Restaurant Kohalen på Kvægtorvet i Aarhus. Her er der ingen grund til at kopiere noget som helst. Tværtimod, vil jeg sige. Her er man sin egen, på den gode og stabile måde. Maden er, som vi kender den. Portionerne er ikke blevet mindre med årene. Betjeningen er stadig den samme. En del af inventaret har over 100 år på bagen, så den er også, som den plejer. Bygningen er historisk smuk og ligger måske en smule malplaceret sammen med de mange gamle industribygninger. Restaurant Kohalen er et spisested, hvor traditioner vejer tungere end smarte trends og smart i en fart – tak for det. Noget som bør nævnes er, at der er masser af parkeringspladser uden for døren.

Dansk frokost med både smag og størrelse
Vi er på Aarhus Havn. Tæt på Oliemøllens store markante fabriksbygninger. Det ligger lidt i atmosfæren, at man bliver mæt. Et kig rundt i lokalerne fortæller også, at der er mange mænd med en vis appetit på livet. Det har vi også selv, og det er kendt, at Kohalen serverer store portioner. Jeg har aldrig mødt nogen, som ikke er blevet mætte efter en frokost på Restaurant Kohalen.

Vi startede med Kohalen’s hjemmelavede stegte, lune sild. Den er svær at komme udenom, især hvis man elsker sild. Silden bliver serveret i en fast tomatlage med bløde, smørstegte løg og masser af purløg. Sildene blev serveret med rugbrød og smør til. En klassiker som altid er en sikker start. Prisen for denne omgang var 62 kroner, for to sild som i den grad mættede. En helt igennem smuk dansk ret, som blot fortæller, at Kohalen kan selv.

Marineret sild med karrysalat, rå løg og kapers er en fast del af den danske frokost. Kohalen serverer de store islandske sildefileter. Dem valgte vi. De blev serveret med brød, smør og fedt til. Prisen var 62 kroner. Sildene var den rigtige slags, dem som er faste, møre i kødet og som ingen dårlig eddikesmag har.

Næste ret var kongeretten til dagens frokost. To store stykker ristet, røget ål med lun røræg og masser af frisk purløg. Prisen var 118 kroner og var hver en krone værd. Ålen havde en god størrelse. De var perfekt ristet. Ristningen gør, at ålen bliver mere smagfuld og mør, end den ville være kold. Kohalens røget og ristet ål er blandt mine absolutte favoritstykker. Svært at forestille sig et bedre stykke.

To stykker uspecificeret smørrebrød til 30 kroner stykket. Et stykke med roastbeef, remoulade, peberrod, ristede løg og agurkesalat. Oldschool og lige efter den klassiske smørrebrødsbog. Det andet stykke var paté med grønne peberkorn, rå løg, mayonnaise, karse og spirer. Stykket med roastbeef vandt hos mig, men variation er efter sigende sundt, så velkommen til peberpatéen. Det eneste kritikpunkt er mayonnaisen på patéen, den kunne jeg godt have undværet og erstattet med noget mere surt. Smag og behag er som sagt forskelligt. Velsmag, og store flotte stykker til nærmest ren foræring. Det er dommen herfra.

Friturestegt camembert med solbærsyltetøj, frugt og ristet brød til 76 kroner. Enten elsker man friturestegt camembert, ellers gør man ikke. Vores kvindelige makker var og er vild med camembert. Osten var i den milde ende, og den havde kun lidt frituresmag.

Til vores frokost drak vi øl på fad. En halv liter øl koster 50 kroner, men du kan slippe med 28 kroner, hvis du napper en lille. Vi sluttede af med et lunt nøddehorn (25,-) med kaffe til. Kaffen kostede 28 kroner per person, og det er uanset, hvor mange kopper du drikker.

Yngre betjening af den gamle skole
Vores tjener denne dag var en yngre mand. Meget ligetil, effektiv, snakkesalig og god til mennesker. Han gik op i, at vi havde det godt og ikke manglede noget. Det mærker man hurtigt som gæst. En ægte interesse for sit arbejde og gæster smitter i den grad af på oplevelsen. Jeg sætter stor pris på en god og professionel betjening. Og den fik jeg, igen, på Kohalen. I forhold til mange af de bedste københavnske frokostrestauranter, så er Kohalen milevidt foran, når vi taler betjening. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, men i min verden er det da tankevækkende.

Kohalen skal opleves – og ikke skrives eller snakkes om
Jeg kom der som barn i 70’erne. Dengang var det mere et cafeteria og værtshus, hvor ”Bommer” stod bag disken og sørgede for, at man fik noget at drikke. Maden var ikke noget at råbe hurra for. Det var mere af nød end lyst, man spiste den. Det ændrede de nuværende ejere, Rita og Jes Laustsen, i den grad på. De gjorde Kohalen til en frokostrestaurant, da de overtog den sidst i 90’erne. Deres mad ramte med et de fleste, som sætter pris på en bedre dansk frokost. Gennem årene har Rita og Jes Laustsen bygget en stor stamkundekreds op. Det ses tydligt, på den måde mange af gæsterne taler til betjeningen på. ”Giv mig bare det, jeg plejer at drikke”, ”Jeg napper min yndlingsmenu” eller forrentningsfolkene, der blot beder om det ”sædvanlige”. Den adfærd har man kun, hvis man kommer ret ofte på en restaurant.

Gennemført og helt unik – vores begrundelse
Nu var dagens frokost en af rigtig mange på Restaurant Kohalen. Jeg prøver at være så objektiv som overhovedet muligt. Men jeg må også være ærlig og indrømme, at Restaurant Kohalen har en sjælden plads i mit hjerte. Jeg er aldrig blevet skuffet, og det gjorde vi heller ikke denne gang. Alt var, som jeg forventede. Maden fejlede ikke noget. Det eneste kritikpunkt var efter min smag, at der manglede lidt salt og peber på de stegte sild – og det stod jo på bordet. Vores regning for tre personer lød på 818 kroner.

At Restaurant Kohalen er et af Aarhus’ mest besøgte frokoststeder, kommer vi ikke udenom. Men at de efter 16 år formår, at holde den samme kvalitet og stabile niveau er flot. Det er der kun ros for. Jeg elsker de restauranter, som altid holder et vis bundniveau, og er ærlige med det, de laver. Hvis du ikke har besøgt Restaurant Kohalen, så er det på tide at booke bord. De historiske lokaler, krydret med den originale betjening, livet på Kvægtorvet og den gode, gedigne danske frokost er en cocktail, som rammer de fleste. Igen, igen vil jeg hermed give min bedste anbefaling til Kohalen, og tak fordi du er din egen. Sidste år var Restaurant Kohalen nomineret til prisen som bedste danske frokostrestaurant i Den Danske Spiseguide.

Kohalen på vej helt til tops

Den danske spiseguide har nomineret det århusianske spisested kohalen til danmarks bedste frokostrestaurant.

Den Danske Spiseguide udgiver årligt en guide til landets bedste spisesteder og udnævner samtidig de allerbedste inden for forskellige kategorier. Og ikke et ondt ord om århusianske Kohalen, men hvem havde gættet på, at den i år er nomineret til Danmarks bedste frokostrestaurant. For placeringen over for Aarhus Slagterhus er ikke den kønneste, bygningen er ikke den mest tiltalende og indretningen er hverken trendy eller moderne.

De kan bare et eller andet på Kohalen, som ingen andre kan, for travlt, det er der mere eller mindre altid. »Jeg tror, det er fordi, standarden altid er høj,« lyder det fra forpagter Rita Laustsen. »Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, og det er meget vigtigt. Og har vi noget, der tiltaler alle typer. Vores gæster er alle lige fra håndværkeren, direktøren og advokaten til den unge studerende og pensionisten.

Det er endnu ikke udmeldt, hvorfor Kohalen er nomineret, men betydningen af nomineringen og en eventuel sejr, er Rita Laustsen ikke i tvivl om. »For det første vil det være et skulderklap for 15 års hårdt arbejde. For det andet betyder det noget for os, at Jylland bliver repræsenteret blandt københavnske restauranter. Det mangler vi.«

Servering med humor
Rita Laustsen forpagter Kohalen sammen med sin mand Jes Laustsen, og man kan næsten altid finde en af dem på arbejde i restauranten. »Det tror jeg, betyder meget. Folk kender os og vil gerne se os. Hvis vi ikke er her, spørger de efter os. Vi er med til at skabe en uformel omgangstone, hvor humor er hverdagskost,« fortæller Rita Laustsen. Hun fortæller også, at hun er stolt og beæret over nomineringen, og at hun, hendes mand og to af deres kokke vil deltage i gallaaftenen på Bistro Boheme søndag 27. oktober, hvor vinderen afsløres.

Kohalens konkurrenter er Koefoed, København, Schønnemann, København samt Lumskebugten, København.

Kohalens klassiske klassikere

Restaurant Kohalen er indbegrebet af dansk madkultur med sin faste plads i sydhavnen gennem snart 110 år. Portionerne er store – pariserbøffen måske endda landets største – og priserne er absolut rimelige.

Restaurant Kohalen ved det gamle slagtehus på havnen i Aarhus er en klassiker i det lokale restaurationsmiljø. Ja, det er vel nærmest klassikeren over dem alle.

For her – for enden af Jægergårdsgade – er der blevet serveret klassiske danske frokostretter som stegte sild, stegt flæsk og stjerneskud i snart 110 år. Helt præcis siden 1907, hvor byens kvægtorv flyttede fra Vesterbro Torv og slagtere, landmænd og kreaturhandlere skulle have mulighed for have stillet sulten, når de var færdige med at klaske hinanden i hænderne.

Og Kohalen lever i bedste velgående. Som frokostrestaurant. Aftenåbent hører alene julefrokost-sæsonen til.

Mandag til fredag er der ofte stuvende fuldt fra middagstid og nogle timer frem, hvilket gør det en god idé at bestille bord, hvis man vil være sikker på at få en siddeplads.

Weekendåbent? Nej, det bruger den gamle restauration på kvægtorvet – navnet i de første mange leveår – heller ikke.

Stamkunder og kendte
Der er til gengæld blevet brugt mange kendenavne om en kær restaurant som Kohalen gennem tiderne. Havneknejpe, værtshus, bodega og smugkro er bare nogle af dem og bedømt udefra kan restauranten da også godt snyde en smule. Den røde teglstensbygning kunne såmænd også gøre sig ud som pakhus eller gammel station, hvis man ikke vidste bedre.

Inden for de grønne vægge er det som at træde ind i en god gammel dansk restauration, hvilket det jo også er. Lidt a la den populære Jernbanerestauranten fra Matador. Måske derfor rangerer restauranten også i den næsthøjeste kategori for blandt andet en høj kulturhistorisk og bevaringsværdig værdi under Kulturstyrelsen, men murermester og arkitekt Peter Marius Wiers byggeri fra begyndelsen af det forrige århundrede er dog ikke fredet.

Og Kohalen er stadig stedet, hvor godtfolk samler sig. Forretningsfolk, stamkunder af den slags, der nyder en kælderkold pilsner med begge hænder og kendte med hang til en gedigen god dansk frokost.

Denne torsdag eftermiddag sætter en standup-komiker fra hovedstaden sig ved et nærtstående bord for at indtage en alene-frokost. Han skal dagen derpå optræde med sit one man-show i byens musikhus, og rygtet om kvalitet og klassiske retter har forlængst spredt sig langt ud over den århusianske bygrænse.

13 vine og 13 snapse
Vi får anvist et af de få ledige borde midt i lokalet. Menukortet ligger klar på opsatsen, som sikrer lidt ekstra plads til serveringerne ved bordet, og inden længe kommer begge servitricer i restaurationen – uafhængigt af hinanden – forbi vores bord for at spørge til drikkevare-ønsker.

Kortet alene afslører, at der er tale om en frokst-restaurant. Øl er først og fremmest ledsager til maden her. Vin er dog ikke udelukket. 13 forskellige slags – hvid, rød, rose, mousserende og dessert alle inklusive – men derudover indeholder udvalget af drikke det samme antal brændevine. Brøndums Snaps, Linie Akvavit, den røde med flere fra Aalborg, luksus-udgaver og Gammel Reserve.

Madsiderne er et eventyr af en madplan, som mormor kunne have kreeret. Her er sammensatte menuer i varierende størrelser. Fra – den langt fra lette, men dog overkommelige – frokostanretning til herrefrokosten bestående af ni serveringer med flere slags sild og ’det lune’ som leverpostej og mørbradbøf.

Derudover er der a la carte-vejen, som vi vælger at gå. Henholdsvis den islandske marinerede sildefilet med hjemmelavet karrysalat og kapers – både syltede blomsterknopper og bær på stilk – samt tarteletter med høns i asparges. Og som drikkevarer en cola og en stor Classic fadøl.

Silden er af den store, fine slags i et helt stykke, som i sig selv nok til at dække de to rugbrødsskiver, som følger med. Dertil både smør og krydderfedt, mens serveringsfadet er appetitligt anrettet med dild, rødløgsringe og hakkede hvide løg. Helt efter bogen, og det samme gælder smagsindtrykket.

Masser af kød
Tarteletterne flyder fint over på tallerkenen. Der er godt med sovs helt som det skal være og uden, at det bliver for meget.

Sovsen gemmer samtidig på masser af hønsekød i forhold til aspargsene og ikke omvendt. Igen en lækker indledning på frokosten.

Egentlig er det slet ikke nødvendigt at bestille en forret på Kohalen, for her er portionerne generelt af den velvoksne størrelse. Kokkens favorit er ifølge menukortet husets pariserbøf, der samtidig går under betegnelsen som byens største af slagsen. Det skal nok være rigtigt, for der går 500 gram hakket oksekød til ét stykke toastbrød. Det bliver vi simpelt hen nødt til at prøve.

Nogle vil endda mene at vide, at der også er tale om Danmarks største udgave af pariserbøffen, og det kan der nok være noget om.

Underneden ligger et single salatblad og ovenpå rødløg i skiver, tomat, persille og masser af revet peberrod. I sidevognene – de små skåle – er de obligatoriske æggeblommer, rødbede, kapers og pickles.

Et halvt kilo hakkebøf er en voluminiøs størrelse og gør forretten totalt overflødig, så klog af skade bliver det nødvendigt at levne, men det har intet med måltidet kvalitet at gøre. Eneste anke er, at bøffen med fordel kunne have fået lidt kortere stegetid.

På den anden side af bordet har ledsageren bestilt den såkaldte kohale-gryde. Møre stykker skært oksekød, perleløg, champignon, bacon og cocktailpølser gemt i en velsmagende, cremet sauce med mild paprika-smag. Dertil pomfritter – overskårne, sprødstegte kartofler – samt syltede agurker og asier.

Igen viser kokken, at vedkommende kan sin klassiske danske kogekunst, og det er bestemt heller ikke nødvendigt her at lede efter kødet i saucen. Endnu et kendetegn som de store portioner på Kohalen.

Vi har begge forlængst nået mæthedsgrænsen. I en sådan grad ’at udtrykket om at trille derfra’ får en lidt anderledes betydning, da ledsageren vælger at lade bilen stå for at gå en tur før den videre færd.

Bevaringsværdig tidslomme
Samlet set løber regningen op i 530 kroner for den islandske karrysild, tarteletterne, pariserbøf, kohale-gryde, to colaer og en stor fadøl. Det er bestemt ikke dyrt hverken måltidets kvalitet eller volumen taget i betragtning.

Vi kvitterer den modsatte vej med fire stjerner – én for hver af de i alt fire velsmagende retter og i samme størrelse som portionerne. Kohalen er bestemt et besøg værd, hvis man endnu ikke har nået det i løbet af stedets første 109 leveår. Det er klassisk dansk madkultur, når det er bedst i en bevaringsværdig tidslomme i det gamle industrikvarter på sydhavnen.

Sommerens bedste nyhed: restaurant kohalen udvider åbningstiderne – nu med lørdagsåbent

På høje tid, er vi nok mange, der vil sige til nyheden om, at et af Aarhus’ mest ikoniske spisesteder, med nærmest kultstatus, udvider åbningstiden. Det er Restaurant Kohalen, det drejer sig om. Kvægtorvets, og Sydhavnens, helt unikke og fredede frokostrestaurant lytter til de mange gæster, og holder fra 18. august permanent åbent om lørdagen. En nyhed, som vi er en del, der i snart 20 år har ventet på.

Lørdagsfrokosten er vendt tilbage
Kohalen har altid haft succes med deres danske, klassiske frokostretter. De har gjort det så godt, at der stort set hver dag er fyldt til frokost – og det er en umådelig god idé at bestille bord. Restaurant Kohalen har i dag kun åbent til frokost i hverdagene. Sådan har det altid været. Gennem en del år er restauratørparret, Rita og Jes Laustsen, gang på gang blevet spurgt om, hvorfor de ikke havde åbent om lørdagen og om aftenen. Men det har restauratørparret ikke set nogen grund til, da det jo gik fint med de åbningstider, som der altid har været. Men da lørdagsfrokosten er ved at vende tilbage, og flere og flere gerne vil spise en god dansk frokost om lørdagen, er tiden inde til at give efter for gæsternes ønsker.

Menukortet er, selvfølgelig, som det altid har været
Restaurant Kohalen er kendt for deres gedigne og klassisk danske køkken, hvor man kan se, hvad der er på tallerkenen. Det bliver der ikke lavet om på. Så du kan bestille præcis det samme, som altid er på menukortet. Befriende med restauranter som holder fast i det, som fungerer og har fungeret i mange år. Restaurant Kohalen har siden 1907 serveret god dansk mad til den aarhusianske befolkning samt de folk, som slog vejen forbi Kvægtorvet.

Sommerferie og bordbestilling
Køkkenet har åbent fra klokken 11.30 til 16.00, som i hverdagene. Restauranten har åbent til klokken 18.00. Efter sommerferien åbner Kohalen mandag den 13. august, så den første lørdag, der er åbent til frokost, er den 18. august. Du kan allerede bestille bord nu, da der uden tvivl bliver rift om pladserne hos den historiske restaurant på Kvægtorvet i Aarhus.

Anmeldelse af restaurant kohalen

Alle de klassiske kroretter er repræsenteret på spisekortet. Priserne er rimelige, portionerne er store og stemningen er god. Ikke sært, at her er fuldt optaget.

Byens største pariserbøf,” står der på kortet.
»Hvor stor er det,« spørger gæsten.
»Stor«, svarer restauratøren.
»Ja, men hvor stor,« insisterer gæsten.
»Stor,« gentager restauratøren og viser noget stort og rundt med hænderne, og da han åbenbart fornemmer, at gæsten er i det snakkesalige hjørne, tilføjer han:
»Do bliver mæt.«

Det må komme an på en prøve. Således bestilles byens største pariserbøf (128 kr.) og en fadøl (50 kr.) til anmelderen, mens ledsageren vælger et stykke med leverpostej med bacon, champignon og syltede rødbeder (50 kr.), en engelsk bøf (128 kr.) og en danskvand til 28 kr. Sådan er det på restaurant Kohalen helt ude i den østlige ende af Jægergårdsgade, ude mellem havnens arkitektonisk påtrængende industribygninger.

Egentlig burde der måske slet ikke ligge en restaurant her. I hvert fald er det nok ikke, hvad en moderne byplanarkitekt ville foreslå, men Kohalen var her også længe før, nogen nulevende byplanarkitekt blev født.

På restaurationens hjemmeside kan man læse, at den blev etableret i 1907. I de første år hed den ”Restaurationen paa Kvægtorvet”. Den blev udvidet med en etage i forbindelse med landsudstillingen i 1909. Det officielle navn var senere gennem mange år ”Kvægtorvets Restauration”. En for længst nedlagt frokoststue, hvor chauffører og andre ansatte kunne spise deres madpakker, blev kaldt ”Kohalen”, og for stamgæsterne blev det efterhånden navnet på hele restauranten. Efter en modernisering i 1973 blev stedet formelt omdøbt til ”Kvægtorvets Cafeteria og Bodega”. Men navnet Kohalen lod sig ikke fordrive, og fra 1987 har det været det officielle navn.

Ingen oksehale
Nu kunne man tro, at oksehalesuppe og oksehaleragout ville være signaturretter, men Kohalen er kun repræsenteret ved en udstoppet sådan, som fra sin plads højt på væggen stikker ud i lokalet og understreger en vis afslappet humor. Udefra kunne stedet godt ligne et værtshus af den slags, hvor man kan få et sæt og et par lussinger, hvis man spiller københavnersmart. Men de lokale ved bedre. Det er absolut en af byens bedre frokostrestauranter. Vi havde på forhånd erfaret, at det er en god idé at bestille bord, helst endda et par dage i forvejen.

Sandheden i den anbefaling var tydelig, da vi anduvede ved middagstid en ganske almindelig onsdag kl. 12.00. Der var allerede godt fyldt op, og ved samtlige tomme pladser var der små sedler, som tilkendegav, at pladserne var reserverede.

Jes og Rita Laustsen, som har drevet Kohalen siden 1998, manøvrerede med rutineret, afslappet venlighed mellem de tæt besatte borde og fordelte bjerge af stegt flæsk med persillesovs, mørbradbøffer, wienerschnitzler, tarteletter, sildetallerkener og hvad der ellers er på det absolut traditionelle kort, som signalerer dansk kro.

De mange gæster er forskelligartede, mildt sagt. Der er folk, som taler om stedet på en måde, som tilkendegiver, at der er tale om deres første besøg, og der er stamkunder, som skal hilse hjemme.

Kohalen har et vinkort, men det er tydeligvis øl, snaps og især cola og hvid vand, der ledsager maden. Lige som anmelderens ledsager denne onsdag afstår fra alkohol pga. intellektuelt krævende opgaver efterfølgende, nyder ganske mange af gæsterne alkoholfrie drikke til maden. »Den ser godt nok lidt klejn ud,« bemærker anmelderen ved serveringen af pariserbøffen i et lidt kikset forsøg på at være morsom. »Do ka’ bare gå i gang,« replicerer restauratøren, og her kunne man forledes til at tro, at der var tale om en ubehøvlethed, men hele stemningen og det skælmske, forsonende smil peger i en helt anden retning: Venlig, rustik afslappethed.

Bøffen var ganske rigtigt stor. Vel op imod 300 gram oksekød i rå vægt. Den var stegt helt perfekt. Lyserød og saftig. Dertil det traditionelle tilbehør: Rå løg, reven peberrod, kapers, hakkede rødbeder, pickles, persille og to æggeblommer. Og ja, den mættede. Også på den anden side af bordet var der fuld tilfredshed med serveringen. Velsmagende leverpostej med stegte champignon og sprød bacon til og så naturligvis godt, groft rugbrød med smør. Den engelske bøf var også helt klassisk: Mediumstegt, mørt kød, syltede asier og masser af bløde løg.

Her kunne vi egentlig godt være stoppet, hvis formålet alene havde været at blive mæt på en behagelig måde, men når man er på arbejde, skal man havde det hele med. Vi sluttede med en ostetallerken (78 kr.) til ledsageren, mens anmelderen i dagens anledning mandede sig op og bestilte et stykke med gammel ost, sky og fedt på groft rugbrød (68 kr.). Den slags går ikke an uden en snaps, denne gang en rød Aalborg.

»Almindelig eller lille,« spurgte betjeningen, og anmelderen forstod det lille hint: En almindelig er fire cl og koster 50 kr.

Lav det aldrig om
Vi sluttede af med kaffe og te (28 kr.) og enedes om, at dette sted aldrig må laves om. Lad det stå i 100 år til, gerne mere. Og lav ikke om på de bleggrønne vægge eller træpanelerne.

Slip aldrig nogensinde en eller anden smartenheimer løs på dette sted, som tror, at der skal være designermøbler, stål, glas og spejle eller den slags, og vov ikke at nævne nyt nordisk køkken, fransk haute cuisine eller noget som helst moderne.

Fire stjerner til Kohalen fordi den er, som den er.

Madanmeldelse: Kohalen

Kohalen laver den skønneste, traditionelle danske mad og er et herligt sted at hænge ud.

Kohalen er autentisk og man fornemmer ligesom en tidslomme fra de gamle dage, hvor kvæghandler klasker hinandens i hænderne på pladsen, når de indgik en handel. Eller man kan forestille sig en chauffør, som sidder og spiser sin madpakke i frokoststuen.

Den, der i dag er restaurant og serverer »Herre-god« mad.

Lidt sommerkåd, der var jo flere, som sad ud og spiste, havde vi en forventning, om at vi lige skulle have en sild før vores hovedret. Men ak hjertet – eller skal vi sige maven – løb af med os da vi bestilte silden. Vi skulle også lige have en tartelet, og en lun leverpostej, og en roastbeef. Derefter måtte vi se, om der var plads til hovedretten. Tjeneren rystede på hovedet og mumlede noget om, at vi var bindegale, da vi nævnte, at bestillingen blot var tænkt som små forretter.

Silden – en Christiansø pigens sild – blev serveret med rå æggeblomme, rå løg, store og små kapers. »Er det sol over Gudhjem,« spurgte min kammerat, mens jeg var ved at få en tår classic galt i halsen.

»Nej sgu da, det er med en røget sild. Denne helt perfekte sild kommer fra Christiansø, som godt nok er tæt på Bornholm. Bemærk: det er den røde, som er let krydderet under marineringen: sildens BMW,« svarede jeg.

Bortset fra det kunne jeg godt følge det med solen, og alt var lige som det skulle være.

Tartelet og leverpostej
Vi fik en tartelet. Den var flot anrettet med kontrastfarverne rød fra tomat, grøn fra persille og purløg og med salat ved siden. Smagen var dejlig fyldig uden at fyldet blev for fed. Perfekt med en klassisk tartelet som vor farmor lavede den.

Den lune leverpostej kom nu ind, med friskhed fra agurker, knasende ristet bacon, champignon og laurerbær blade på toppen. Ved først øjekast så det ikke ud, som det var noget særligt. Men den smagte rigtig godt som en hjemmelavet leverpostej skal smage. Desværre virkede det allerede her, som der ikke længere var plads til hovedretten i maven.

Hvorefter vi blev sat fuldstændig skakmat, da der kom en stor ret med to spejlæg og en del roastbeef. Kødet skjulte helt og aldeles rugbrødet. Roastbeefen var mild og dejlig. Hertil var der en lækker hjemmelavet sennepspickles, som gav en sur, sødlig smag og akkompagneret af revet peberrod fik vores ret højtbelagte smørrebrød masser af kant.

Tjeneren kom nu tilbage og spurgte, om han skulle sætte to af byens største pariserbøffer over. Mens jeg overvejende, hvordan jeg kunne blæse et ordentligt retræte, sendte jeg ham af sted efter to classic.

Da han kom tilbage, fik han mit bedst pokerfjæs:

»Du kammerat vi bliver nødt til at gøre det her rigtigt. Vi skal lige have en dessert.«

Ost til dessert
Vi gik altså til finalen. Min kammerat fik ristet camembert på et stykke toastbrød med solbærsyltetøj. Camemberten var varm og flød smeltende fyldigt ud over brødet.

Jeg fik en gorganzola serveret klassisk med rå æggeblomme, rå løg og smørristet rugbrød. Gorganzolaen var af den lidt mildere slags, og det gjorde ikke så meget for jeg var ved at flække. Der var jo igen tale om ret pæne store portioner. Derfor er overskriften Herre-god mad.

Lige som mange af de andre måske lidt ældre gæster, nød vi begge at spise på Kohalen. Der er intet man kan sætte en finger på. Her er man 100% tro mod sit koncept. Det holder hele vejen, og handler om at lave klassisk dansk mad. Derfor skal de også have fire meget store stjerne, som er det bedste, man kan få, for dette ukomplicerede koncept.

Jeg skal helt klart tilbage for at have min pariserbøf ved næstkommende lejlighed og jeg tager min svigerfar med.

Han elsker sådanne steder og den slags mad. Vi kom i alt af med 699 kr. hvilket var inkluderet 4 store fadøl og en sodavand.

Restaurant kohalen – et levende museum I aarhus

Helt igennem en spændende oplevelse. Det er som at træde ind i fortiden. Restaurant Kohalen ligner sig selv; den har ligget på adressen i over 105 år, dog med skiftende navne.

I dag er Kohalen et af de mest populære frokoststeder i Aarhus – og det er uden tvivl. Det er ikke for meget sagt, at kalde det for et frokost in-sted. På Kohalen laver de klassisk og traditionelt dansk mad. Her er ikke noget finere fransk køkken, italiensk landkøkken eller et nyt nordisk køkken. Her er der respekt for de gamle danske retter, og det at man laver så meget som muligt selv. Det er retter fra mormors barndom – og de er lavet uden store armbevægelser og fine manerer. Det er ærlig og ordentlig snak i en passende størrelse.

Som regel er alt optaget på Kohalen, så hvis du vil have et bord, er det nærmest obligatorisk at bestille i forvejen – og gerne i god tid. I de par timer vi var der, kom nok en 15 – 20 mennesker og spurgte efter en plads. Beskeden fra tjeneren var, ”desværre har vi ingen borde ledige”. Flere af gæsterne svarede med, ”det var da en skam”, hvortil tjeneren sagde, ”det er det ikke for os”. Sandt nok, for selvfølgelig er personalet på Kohalen glade for, at alle borde er fyldt med gæster. Men de besøgende der ikke kunne få et bord, var selvsagt knap så glade.

Atmosfæren er fra en svunden tid
Kohalen er original – intet mindre end et klenodie i Aarhus. Restauranten hører til på havnen, den har ligget der altid, og er en uundværlig del af miljøet. Bygningen er heldigvis fredet i dag, hvilket er med til at sikre at den unikke bygningen og atmosfære ikke bare lige forsvinder over natten.

Den særlige hygge og tidsløse atmosfære er lige så ægte i dag, som dengang kvinderne ikke kom på Kohalen. Vi ser flere kvinder der kommer og spiser deres frokost. Første gang jeg så en rent kvindebord med otte kvinder, må jeg ærligt indrømme, at jeg kiggede en ekstra gang. Det fortæller blot at Kohalen i dag er et sted for alle, og ikke kun for mænd med lyst til øl og snaps. Der er måske gået mode i den klassiske danske frokost.

Rigeligt med retter
Menukortet på Kohalen er stort. Det er fyldt med klassiske danske retter, som efterhånden er blevet synonym med Kohalen. Byens største –og bedste pariserbøf serveres her, alle der har et indgående kendskab til restaurationslivet i Aarhus, vil kunne bekræfte, at Pariserbøffen på Kohalen er en helt speciel oplevelse.

Jeg fik en Pariserbøf. Den sad lige i skabet med kød af første klasses kvalitet stegt til perfektion. Den var stor, meget stor, mindst på 400 gram. Rødbederne var hjemmesyltet, den klassiske pickles var ligeledes lavet fra bunden. Pariserbøffer kan fås mange steder, men den de serverer på Kohalen er i sin egen klasse, ikke bare hvad angår størrelse, men også smagen. Prisen er kun 128 kroner.

En anden klassiker jeg stiftede bekendtskab med, var mørbradbøffer med champignon a la creme, surt og ristet brød til 118 kroner. Store og møre mørbradbøffer, intet småt her. Agurkesalaten er hjemmelavet, noget vi bemærker med det samme.

En populær ret er rødspættefileter, med hjemmelavet remoulade og rugbrød til. Flotte tykke fileter til 62 kroner er på ingen måde dyrt.

Til jer der elsker sild, kan vi anbefale jer Kohalens hjemmelavet lune stegte sild i tomatlage med bløde løg til 62 kroner. Det er en klassiker og absolut vanedannende, men hvis du ikke er til sild, så er en rejemad et godt bud.

Smørrebrød er blevet in. Det har man bemærket på Kohalen, men her har du jo altid kunne få smørrebrød, så det er ikke den store revolution, man gør bare som man altid har gjort, dog valgte man at ændre navnet fra håndmadder til smørrebrød, men størrelse og smag ændrede man ikke ved. Og jeg skal lige love for, man spiser god smørrebrød her. Tre stykker uspecificeret til 90 kroner, og som du kan se på nedenstående foto, er der tale om store stykker, hvor der ikke er sparet på pålægget. Sidst ser du hvordan et stykke brie serveres på Kohalen.

For maden vurderer vi at forholdet mellem pris og kvalitet er godt ramt, man får noget for pengene. Yderst fornuftig pris, du får value for money.

Drikker man vand til maden?
Vi behøver ikke et afsnit der beskriver drikkevarerne på Kohalen. Man føler nærmest, det er obligatorisk på et sted som Kohalen at drikke øl og snaps til maden, så det gør vi altid når vi spiser frokost på Kohalen.

Frokosten herhjemme er jo blevet ramt af business-tendenserne, og der ryger nok flere danskvand over disken end fadøl, ligesom der i de her år er blevet langt mellem snapsene. Men sådan er det ikke alle steder, og slet ikke på Kohalen. Her er det stadig god skik med en øl til sin frokost, men også med en enkelt snaps. Flertallet af gæsterne drikker øl og snaps til deres mad. Danskvand er ikke slået igennem på Kohalen, så øllet er stadigvæk den fortrukne drik til langt de fleste retter. Retfærdigvis bør det nævnes, at der er god vin på vinkortet til en absolut rimelig pris.

Stamkunderne
Nej, her er der ikke popsmart markedsføring. Folk kommer her fordi de kender stedet, eller måske fået det anbefalet af andre. Hvis man laver god mad, har en unik historie og ellers sørger for at være originale, ja, så er placeringen underordnet. Gæsterne finder uden problemer ned på havnen for at få en oplevelse, som ikke fås ret mange andre steder i Aarhus. Over for os sidder et par midaldrende mænd. De kommer fast på Kohalen et par gange om måneden, de er forretningsfolk og når de mødes, så slutter de altid af med en frokost på Kohalen, og det er ikke til diskussion. Som den ene tørt siger, det er så dejligt med gratis parkering. Det er ikke et enestående eksempel, rigtig mange forretningsfolk har tradition for at mødes til frokost på haven.

Værtspar skabt til rollen
Alt er originalt, selv værten Jes og hans kone Rita er originale, på hver deres måde. De overtog forpagtningen af Kohalen 1998. Dengang var det ikke maden som var i højsædet på Kohalen, men det blev det ret hurtig, da Rita og Jes satsede på god dansk mad med gode råvarer. Både Rita og Jes er glade for den succes de har fået på Kohalen. Ingen af dem havde regnet med, at stedet ville blive så attraktiv, som tilfældet er. Men som Rita lidt lun bemærker, efter hun har kigget over på Aarhus Slagterhus, ”det er jo ikke på grund af vores udsigt folk kommer herned, så de må jo kunne lide vores mad”. Rita forsætter ”Som du kan se, ligger Kohalen ikke i naturskønne omgivelser, eller ved åen, men det gør bare, at vi heller ikke går op i, om folk kommer i arbejdstøj eller habit, her er alle velkommen, uanset påklædning og udseende”.

Kokke der kan deres håndværk
Kromad nyder jo ikke den store bevågenhed i gourmetkredse, hvis man altså lige korrigerer for gruppen af kroer med fornavne som Mols-, Henne Kirkeby, Falsled, og Søllerød. Heldigvis kommer gæsterne efter traditionelt dansk mad, så hvad gourmetfolket mener om kromad er underordnet her.

Efter vi havde spist vores mad, fik jeg mulighed for at tale lidt med Rasmus og Thomas, som er de to kokke i køkkenet. Deres begejstring over at arbejde på Kohalen var ikke til at overse. Begge var enige om, at de elsker det gamle danske køkken, hvor man laver stort set alt fra bunden. Udfordringer savner de heller ikke, da de ud over det faste frokostkøkken, da de også laver en del mad til selskaber om aftenen eller i weekenderne. Her var der rig mulighed for at lave nye retter med deres egne fortolkninger. Der kommer flere og flere lukkede selskaber på Kohalen, så man kan vel ikke sige at Kohalen udelukkende er en frokostrestaurant.

Original betjening
Her var der tale om professionelle folk, folk af ”den gamle tjenerskole”, som er venligt til stede, når man har brug for dem, og er de ikke det, kan de let hidkaldes. Vigtigst er man ikke skal vente særlig lang tid, hvis man mangler noget. De har en frisk bemærkning på næsten alt, og det forventer man også af den type. Værtsparret, Rita og Jes er skiftevis i restauranten, de kender mange af kunderne, som helt naturligt forventer de er tilstede. Udover de to er der også Etvin. Han har været tjener i 30 år, så uerfaren er han ikke. Man kunne fristes til at tro, at Etvin er med i et komedy-show eller Café Kølbert, men det forsikre Rita os for, at det er han ikke, han er bare underholdende. Han er frisk, opmærksom og siger sin mening, ret direkte – men han slipper af sted med det på en charmerende måde. Nye gæster, der ikke kender tonen på Kohalen, kan godt blive lidt overrasket – når de hører jargonen. Det er der ingen grund til, for bag tonen ligger der en stor portion humor, varme og (selv)ironi.

Byens Spiseguide anbefaler Restaurant Kohalen, både som et godt spisested, men også som et arbejdende historisk bymuseum, uden entré.

Kohalen – fra letlevende damer til løsslupne køer

Stemningen er bevaret på restaurationen I bunden af jægergårdsgade

Helt igennem en spændende oplevelse. Det er som at træde ind i fortiden. Restaurant Kohalen ligner sig selv; den har ligget på adressen i over 105 år, dog med skiftende navne.

Rita Laustsen – og hendes mand Jes – har haft restaurant Kohalen siden 1998.

Både interiør og stemningen er stadig den samme som ved overtagelsen. Det har været udgangspunktet fra starten. Stedet i bunden af Jægergårdsgade har en historie at fortælle – især nu, hvor udviklingen foregår i den anden del af gaden. Historien skal der værnes om. Da Lokalavisen kom forbi er gæsterne fra frokosten ved at takke af. Imens gør personalet sig klar til aftenrykket. 100 gæster til frokost. 100 gæster til aften. Sådan er det stort set hele julen igennem.

Koen ville på restaurant
“Landets næststørste kvægslagteri ligger lige omme bagved,” fortæller Rita Laustsen. “Lige efter, vi havde åbnet, stod der en ko inde i køkkenet og kiggede på vores nyansatte kok. Han fik et chok. Men han er da endnu,” griner hun. Det er ikke den eneste pudsige historie, vi hører denne eftermiddag. En ældre dame kom ind fra gaden med hendes veninder for nyligt. De gik fra det ene bord til det andet uden at kunne beslutte sig. Personalet undrede sig. Der var jo optaget på alle borde, fortalte damen. En vis ‘Egekilde’ havde reserveret alle borde. Det lykkedes dog at finde et bord til sidst. Kohalen på væggen gemmer på en særlig historie: En flok sjællændere kom forbi til frokost og kunne ikke forstå hvad der hang på væggen. Tjeneren fortalte, at koen hang på den anden side. De skyndte sig alle om for at kigge!

Altid en historie at fortælle
Der er altid plads til en god historie på Kohalen. Siden 1907 har der været værtshus på stedet. Klientellet er ganske vist skiftet ud i takt med tidsånden. Nu er det lige pludseligt blevet mondænt at spise klassiske danske retter. Før i tiden kom kvægprangerne og handlede køer på værtshuset. Det kunne godt blive en våd affære, derfor havde værtshuset en uofficiel bank ude bagved. Prangerne skulle jo ikke miste det hele. “Det kunne godt gå vildt for sig hen på aftenen,” fortæller tjener Etvin Jensen. “I gamle dage var der også letlevende damer hernede. Der var indrettet specielle rum ovenpå.” I dag er der bare et internetfirma ovenpå. Men det er vist ikke lige damer, de beskæftiger sig med, lyder konklusionen. Kohalen er blevet et fint sted. Nu kommer de gamle fruer og får en lille anretning. I gamle dage havde de ingen adgang. Mændene kom direkte fra arbejde og drak sig en kæp i øret, inden de væltede hjem.

Nu trisser de ældre damer hjem i skumringen.

Den seje kohale

Kohalen har været sej, har den. Også navnet.

UDEFRA ligner restaurant Kohalen sådan et sted, hvor man godt kan risikere et par flade lussinger, hvis man kommer til at udtale Nørrebrogade på københavnsk.

Også indenfor er stemningen rustik, men venlig. »De’ i ååårn do,« sagde tjeneren i telefonen som bekræftelse på, at bordbestillingen var registreret.

Restaurant Kohalens røde teglstensbygning ligger så sært alene dernede i den østlige ende af Jægergårdsgade med havneanlæg og betonsiloer som nærmeste naboer.

Men man kan roligt gå ind. Trods beliggenheden, udseendet og de meget hjemmelavede prisskilte ude på fortovet har vi her at gøre med en af byens ældste og mest traditionsrige frokostrestauranter. Faktisk er det 101 år siden, det første frokostmåltid blev serveret i disse lokaler. Kohalen har været sej, har den. Også navnet. Forskellige restauratører har forsøgt sig med mere salonfæhige navne, men folkeviddet har ikke ladet sig diktere af smarte markedsføringsfolk med brede slips.

Kohalen hedder restauranten, og det har den altid gjort, uanset hvad der stod på navneskiltet og kromandens visitkort.

I DE FØRSTE mange år var navnet Restaurationen på Kvægtorvet, senere Kvægtorvets Restauration og i 1973 Kvægtorvets Cafeteria og Bodega. I 1987 tog den nuværende ejer konsekvensen af folkeviddets vedholdenhed og gav stedet det officielle navn Restaurant Kohalen.

Vi havde bestilt bord på, hvad vi troede var en lidt død torsdag. Sådan så det da også ud lige indtil det øjeblik, da vi åbnede døren og blev mødt af et mylder af mennesker i færd med at indtage traditionelle frokoster med rigelige mængder fadøl og snapse i så stort udvalg, at de har et helt kort for sig selv.

For et år siden ville luften have været tyk og blå af tobaksrøg, men alle holdt sig til gældende lov. Luften var ren og frisk, ikke mindst fordi døren til baggården jævnligt blev åbnet for at lukke rygere ud og ind.

RETTERNE er traditionelle, og priserne er rimelige. Fra 24 kr. for en uspecificeret håndmad, som absolut skal spises med kniv og gaffel, til 156 kr. for en wienerschnitzel eller en engelsk bøf af 250 gram oksefilet.

Der er også et vinkort, men stedet, spisekortet og stemningen indbyder først og fremmest til perlende fadøl og iskold snaps. Faktisk så vi ikke en eneste flaske vin på bordene, selv om stort set alle pladser var optaget.

Vi dristede os til, hvad der på kortet blev præsenteret som byens største pariserbøf til 88 kr., og en flæskeæggekage til 69 kr.

Vi drak mineralvand til, og det valg var vi ret alene med. Pariserbøffen med masser af friskreven, rivende stærk peberrod nærmest kaldte på en stor, iskold fadøl med en snaps til. Bedre blev det ikke på en anden side af bordet, hvor ledsageren mente, at den gode æggekage med herligt sprødstegt flæsk kunne have fortjent en øl og en snaps. Men det var midt på dagen, og vi var på arbejde.

Vi sluttede af med en traditionel friturestegt camembert med syltetøj og pandekager med is.

CAMEMBERTEN var så tykt paneret, at der slet ikke blev brug for brødet, og pandekagerne var glimrende og næppe hjemmelavede.

Vi sluttede med kaffe og te og forlod Restaurant Kohalen med en rar fornemmelse af have gæstet et hyggeligt sted. Maden er udmærket og uforstilt, og det samme er betjeningen, indretningen og atmosfæren. Det er et sted, som vi godt vil anbefale byens gæster at besøge. Regning: 355 kr.

På et enkelt punkt har restauratøren ikke bøjet sig for folkeviddets krav på kohale. Der er hverken oksehaleragout eller oksehalesuppe på spisekortet.

Pariserbøf på århusiansk

Tag godt imod danmarks nok største pariserbøf; den får du hos restaurant kohalen på århus havn.

Udefra ligner bygningen mest et pakhus. Et gammelt halvforfaldent ét af slagsen. Og skiltet med ’restauration’ ser mere ud til at dække over en bodega eller en smugkro. Men der har ikke været et ledigt bord fra den 4. november til den 7. januar, så noget må de gøre rigtigt på Kohalen.

Fra mandag til fredag mellem 11.30 og 16.00 er køkkenet åbent på havnens hemmelige madoase, og er du til dansk mad på den matadorske måde, kan du godt gribe telefonen allerede nu og bestille bord til næste gang, vejen går gennem Århus.

På Kohalen huserer Jes. Det er umuligt at have undgået at mærke efter et besøg på stedet. Jes er værten, og han er så gennemført århusiansk, at han burde optræde i en TV-2-sang.

Man bliver mæt

Jes har en drøjde, der gør, at hans mad uden tvivl må indeholde god næring. Rigtig god næring. Da han sætter pariserbøffen på bordet og siger velbekomme, ser han nærmest misundelig ud. Og det er der grund til.

En pariserbøf på Kohalen er et fulddækkende måltid i bogstaveligste forstand. Her er tale om anslået godt et halvt pund fars viklet om et stort stykke ristet toast, dækket af et bjerg af revet peberrod og omkranset af skåle med henholdsvis kapers, rødbeder, hakkede løg og to friske æggeblommer. Den samlede mængde mad på tallerkenen er murerarbejdsmandtilfredsstillende. Man bliver mæt.

Flæskeæggekage med purløg, dansk bøf med bløde løg og spejlæg, friske rejer med mayonnaise og citron. Mundvandfremkaldende retter, hvis man altså er til dansk mad.

Kohalen har netop haft 100-års jubilæum. Jeg tvivler stærkt på, at der er sket de store forandringer på menukortet, siden stedet åbnede. Og heldigvis for det.åbnede. Og heldigvis for det.

God dansk mad på havnen

Restauranten med det spøjse navn kohalen er andet og mere end den havneknejpe, en uindviet forbipasserende kunne forveksle den med. Det er her, stamkunder og forretningsfolk sætter hinanden stævne. Men vi andre er også velkomne.

For enden af Jægergårdsgade – helt ude i den østlige ende, på den anden side af Kystvejen, ligger en restaurant, der ikke gør megen ydre stads af sig. Når man også tager beliggenheden i betragtning, kan man ikke bebrejde et forudsætningsløst familiemedlems reaktion: “Kohalen – er det ikke en havneknejpe? Er det et sted for pæne mennesker?”

Jovist, det er et sted, hvor pæne mennesker ikke alene kan komme, men faktisk også gør det.

Restauranten med det spøjse navn serverer alle ugens hverdage god dansk mad til rimelige priser for en lang række stamkunder blandt havnens erhvervsdrivende og stundom også for turister fra resten af byen og oplandet, som lægger vejen forbi, og som har opdaget, at Kohalen er et glimrende spisested.

NAVNGIVET AF FOLKET

Det lidt sære navn er ikke opfundet af nogen restauratør, men af folkeviddet. Faktisk forsøgte en restauratør efter en modernisering i 1973 at ændre navnet til “Kvægtorvets Cafeteria og Bodega”, men sådan kuer man ikke folkets vilje. Stamgæsterne blev ved med at kalde stedet for Kohalen, og i forbindelse med et ejerskifte i 1987 blev det officielle navn “Retaurant Kohalen.”

Restauranten blev etableret i 1907 som “Restauranten på Kvægtorvet” og bespiste slagtere, dyrlæger, landmænd og kreaturhandlere. I tlknytning til restauranten var en frokoststue, hvor chauffører og andre ansatte kunne spise deres medbragte madpakker, og denne afdeling blev i folkemunde kaldt kohalen. Efterhånden udvidedes denne betegnelse til hele restauranten, og sådan er det så den dag i dag. Forsøg på navneforandring er slået fejl, og restauratøren gør stolt en dyd af nødvendigheden.

HALVT VÆRTSHUS

Restaurant Kohalen er i dag en mellemting mellem en restauration og et værtshus, forstået på den måde, at den daglige åbningstid mandag til fredag er fra klokken 10 til 18, men køkkenet lukker klokken 15.

De sidste tre timer er der altså kun drikkevarer på bordet.

Dagens tilbud præsenteres på en skiltestander foran indgangen. Den dag, JP Århus ankom ved frokosttid, drejede det sig om pariserbøf til 72 kr. og en platte med blandt andet sild, mørbradbøf og ost til 112 kr.

Indenfor understreges værtshusstemningen af de tonede, brunlige råglasruder. Stemningen er allerede høj, snakken går lystigt, og restauratøren tager venligt imod.

På bordene ligger plasticlaminerede spisekort med 21 forskellig retter til priser fra 28 til 112 kroner. Klassikerne er der: Dansk bøf med løg, stjerneskud, flæskeæggekage, mødbradbøf, engelsk bøf, wienerschnitzel, gammel ost og pandekager med is.

Ugens menuer er skrevet med kridt på en tavle vis a vis baren. I denne uge drejer det sig om henholdsvis peberbøf, hakkebøf, kotelet, karbonade og stegt flæsk med persillesovs.

Drikkevarerne er øl, vand og snaps – af sidstnævnte 14 forskellige – og alle fra Aalborg.

DAGENS RET

Vi bestilte indledningsvis to store fadøl (31 kr.), wienerschnitzel og dagens ret, pebersteak (udtalt på cafeteriaengelsk: peberstiiiik). Begge til 112 kroner.

Peberbøffen blev serveret med grønne asparges, gulerødder, blomkål, pommes frites, en god, brun sovs og et dygtigt lag groftkværnet, sort peber. Ikke noget med madagascarpeber og den slags her. Kødet var mørt og godt, men havde fået lige et minut længere på panden end helt ideelt. Sandsynligvis okseinderlår.

Wienerschnitzlen bev serveret på helt klassisk vis med grønne ærter, ansjos og peberrod anrettet på en citronskive og dertil smørstegte kartofler. Og hvilke kartofler. Faste og lige tilpas. Kødet var nok en anelse tyndt skåret, men til gengæld var det rigtigt kalvekød og ikke skinkekød, som billigere restauranter en gang imellem snyder med.

En svingende skål smørsovs er fristende, men skal af flere grunde doseres med omtanke: Vægten og kolesteroltallet.

KLASSIKERE

Til afslutning valgte ledsageren rugbrød med gammel ost og rom (46 kr.). Osten var lovlig mild efter ledsagerens smag, og rommen, der blev serveret som tilbehør i en lille eddikeflaske, gav ikke det rette bid til ganen, så hun måtte bestille en snaps (18 kr.) for at opnå den nødvendige styrke. Anmelderen valgte en anden klassiker – friturestegt camembert med syltetøj (44 kr.).

Ledsageren sluttede af med en kop kaffe til 10 kr. og et nøddehorn, lunt og formentlig friskbagt, til 20 kr.

Anmelderen snuppede i mellemtiden en øl til, og trods ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke at få regningen op over 500 kroner. 496 kr. kom vi af med.

Sammen med en venlig, kompetent og opmærksom betjening lever Kohalen helt op til mottoet på skiltet ud mod gaden: god dansk mad. Hverken mere eller mindre.

HVOR ER OKSEHALEN?

Et enkelt spørgsmål trængte sig imidlertid på: Hvorfor er der hverken oksehaleragout eller oksehalesuppe på kortet, når restauranten nu hedder Kohalen.

»Kommer snart,« bedyrede restauratøren. Når efteråret stunder til, vil disse kraftige retter igen være på kortet, men om sommeren er der simpelthen ikke efterspørgsel. Kohale eller ej.

Kohalen – en af byens ældste

Kohalen, som ligger ved slagtehuset for enden af jægergårdsgade, er med sine næsten 100 år på bagen en af de ældste restaurationer I århus.

John William Oldam har i sin store afhandling om hoteller, restaurationer, værtshuse og beværtninger i Århus i 1900-tallet fortalt stedets historie.

I forbindelse med Kvægtorvets flytning fra det nuværende Vesterbro Torv til området omkring slagtehuset i 1907 fik kommunen mange klager fra især restauratører og værtshusholdere i Vesterbro-kvarteret. De var af gode grunde utilfredse med, at en stor del af deres kundegrundlag ville forsvinde, når markedshandelen på torvet blev flyttet til havnen.

Kommunen var derfor nødt til at gøre noget for at imødekomme behovet for at kunne beværte de mange handelsfolk, som nu ville komme på havnen ved markedsdagene. Da det nye kvægtorv stod færdigt, indviede man samtidig restaurant Kohalen, som i første omgang blev forpagtet ud til restauratør A. Sørensen.

Kohalen var imidlertid ikke nogen overskudsforretning, og restauratøren kæmpede i mange år en sej kamp for blot at få et rimeligt økonomisk udbytte af sine anstrengelser. Kvægtorvet havde jo kun to ugentlige markedsdage, og det kneb med at skaffe kunder til ugens øvrige fem dage. Senere lykkedes det at lokke kunder til fra de virksomheder i havnen, der i den efterfølgende periode skød op i forbindelse med udvidelsen af jernbanenettet.

I dag er det fortsat muligt at få et velsmagende måltid mad på Kohalen.

Kokkenes eget nytår

Menu: de lever af at lave mad for andre og har op til I dag haft travlt med at forberede årets festmiddag. Men hvad skal de selv sætte tænderne I I aften, inden klokken slår midnat? Jp aarhus har spurgt fire af byens prominente kokke om deres fortolkning af en fantastisk nytårsmenu.

Jes Laustsen har mere end 40 års erfaring som kok. I 1999 overtog han sammen med sin hustru Restaurant Kohalen, hvor fokus er på den gode danske mad kombineret med en afslappet atmosfære. Jes Laustsen er desuden det ene af 13 medlemmer i Madklubben Aarhus.

Hvad foretrækker du at spise nytårsaften?

»Jeg er inspireret af barndommen i Aarhus, da min mormor var køkkenchef på Restaurant Kohalen. Hun boede i lejligheden ovenpå, og jeg selv er nærmest vokset op ude i baggården, liggende i barnevognen, mens hun både passede maden, gæsterne og lille mig. Derfor ser min nytårsmenu således ud:

Oksehaleconsomme m/ æggestand

Kogt torsk med hvide kartofler og sennepssauce

Pandekager med is.

Siden jeg har kunnet huske, serverede min mormor altid oksehaleconsomme med æggestand. Vi fik også ofte kogt torsk med hvide kartofler og sennepssauce, og for at samle disse retter til en ægte festmiddag vil jeg foreslå pandekager med is til dessert. En klassiker, som de fleste kan være med på.«

Hvad er din egen livret?

»Sprængt oksebryst i flødepeberrod, som også er en ret, der stammer tilbage fra Kohalens forår, og som med garanti skaber glæde og minder tilbage til barndommen, når jeg nu tilbereder det i mit eget hjem. Det er en sjov tanke, at jeg har taget mine første spæde skridt på Kohalen for siden at gå i min mormors fodspor og videreføre stedet.«

Hvad er dit bud på et madtema i 2014?

»I 2013 blev vi på Kohalen nomineret som Årets Frokostrestaurant af Den Danske Spiseguide, og derfor er mit bud på et madtema for år 2014 ”det gamle danske køkken”. Vi har alle minder fra barndommen om livretter blandt klassisk dansk mad som stegt flæsk med persillesovs, kartofler og hjemmesyltede rødbeder, pariserbøf med æggeblommer, løg, kapers, peberrod og hakkede rødbeder eller stjerneskud. Det er alle retter, som er meget populære.«