Kohalen – fra letlevende damer til løsslupne køer
Stemningen er bevaret på restaurationen I bunden af jægergårdsgade
Helt igennem en spændende oplevelse. Det er som at træde ind i fortiden. Restaurant Kohalen ligner sig selv; den har ligget på adressen i over 105 år, dog med skiftende navne.
Rita Laustsen – og hendes mand Jes – har haft restaurant Kohalen siden 1998.
Både interiør og stemningen er stadig den samme som ved overtagelsen. Det har været udgangspunktet fra starten. Stedet i bunden af Jægergårdsgade har en historie at fortælle – især nu, hvor udviklingen foregår i den anden del af gaden. Historien skal der værnes om. Da Lokalavisen kom forbi er gæsterne fra frokosten ved at takke af. Imens gør personalet sig klar til aftenrykket. 100 gæster til frokost. 100 gæster til aften. Sådan er det stort set hele julen igennem.
Koen ville på restaurant
“Landets næststørste kvægslagteri ligger lige omme bagved,” fortæller Rita Laustsen. “Lige efter, vi havde åbnet, stod der en ko inde i køkkenet og kiggede på vores nyansatte kok. Han fik et chok. Men han er da endnu,” griner hun. Det er ikke den eneste pudsige historie, vi hører denne eftermiddag. En ældre dame kom ind fra gaden med hendes veninder for nyligt. De gik fra det ene bord til det andet uden at kunne beslutte sig. Personalet undrede sig. Der var jo optaget på alle borde, fortalte damen. En vis ‘Egekilde’ havde reserveret alle borde. Det lykkedes dog at finde et bord til sidst. Kohalen på væggen gemmer på en særlig historie: En flok sjællændere kom forbi til frokost og kunne ikke forstå hvad der hang på væggen. Tjeneren fortalte, at koen hang på den anden side. De skyndte sig alle om for at kigge!
Altid en historie at fortælle
Der er altid plads til en god historie på Kohalen. Siden 1907 har der været værtshus på stedet. Klientellet er ganske vist skiftet ud i takt med tidsånden. Nu er det lige pludseligt blevet mondænt at spise klassiske danske retter. Før i tiden kom kvægprangerne og handlede køer på værtshuset. Det kunne godt blive en våd affære, derfor havde værtshuset en uofficiel bank ude bagved. Prangerne skulle jo ikke miste det hele. “Det kunne godt gå vildt for sig hen på aftenen,” fortæller tjener Etvin Jensen. “I gamle dage var der også letlevende damer hernede. Der var indrettet specielle rum ovenpå.” I dag er der bare et internetfirma ovenpå. Men det er vist ikke lige damer, de beskæftiger sig med, lyder konklusionen. Kohalen er blevet et fint sted. Nu kommer de gamle fruer og får en lille anretning. I gamle dage havde de ingen adgang. Mændene kom direkte fra arbejde og drak sig en kæp i øret, inden de væltede hjem.
Nu trisser de ældre damer hjem i skumringen.